Sidder du lige nu og overvejer, om influencer marketing skal være ét af dine kommunikations-moves i 2022, så giver vi dig her 6 gode råd til, hvilke overvejelser der er værd at gøre sig, inden du kaster både tid og måske også budget efter disciplinen.
Influencer marketing har udviklet sig til at være et både populært og yderst effektivt redskab i kommunikationsværktøjskassen, når brands vil skabe synlighed i en skarpt defineret målgruppe. Og det med god grund. For lige fra mikro til makro udmærker disciplinen sig ved at bone højt ud på både troværdighed, identifikation og autenticitet.
Psst... Hvis du er helt på bar bund, så kan du med fordele læse vores influencer marketing mini-lex, inden du begiver dig i krig med denne artikel👇
Inden vi bare kaster os ud i det, så vil vi lige highlighte, at vi er af den overbevisning, at influencer marketing bare ikke er for alle. Der skal være en synergi mellem både mediet, målgruppen og naturligvis dit brand. Når det kommer til Instagram, som er en foretrukken kanal til netop influencer marketing, så siger tallene, at:
· 40% af alle danskere over 12 år har en Instagram profil
· Kvinder mellem 15 og 30 er de meste aktive
· 57% af dem besøger Instagram dagligt (knap 40% af mændene siger det samme)
(Kilde:Slots- og Kulturstyrelsen 2019)
Godt nok er kvinder beslutningstagere på mangt og meget. Men vi anbefaler, at du forholder dig til netop data, inden du begiver dig i kast med influencer marketing som disciplin.
Vi lovede jo 6 gode råd til at komme i gang med influencer marketing. De kommer her.
#1 Skab dine influencer-personaer Hele fundamentet for influencer marketing er at finde det rette match til dit brand. Det lyder måske lidt “selvfølgeligt”, men det ER altså ikke bare lige til. Og hvis Instagram i forvejen ikke er din hjemmebane, så kan antallet af influenter og muligheder virke ret uoverskueligt. Derfor er det en rigtig god idé – lige som med al anden kommunikation og markedsføring - at sætte nogle kriterier og rammer for udvælgelsen af det rette match:
Måske har du allerede et par personaer på din målgruppe, og det kan være så fint at skabe et par stykker på influencer-typer også. Helt som I andre sammenhænge kan demografien være en oplagt måde at grovsortere på. Geografi, alder, familiesammensætning og interesser kan indskrænke dine prospects en hel del.
Dernæst kommer også overvejelser om, hvordan en influencer matcher dine brand-værdier. Det kan være i deres visuelle fremtoning, tone-of-voice, billedstil, men også politiske overbevisninger og holdninger til alt fra kost til børneopdragelse. En lille risikoanalyse kan være gavnligt til tider, og du skal med andre ord kunne se dit brands værdigrundlag spejlet i influenceren for at afgøre, om det er et godt match.
#2 Brug (nok) tid på research Der findes flere glimrende betalingsværktøjer til både at selektere og søge efter influenter. Men du bør simpelthen selv springe ud i the great world of instagram og følge med på sidelinjen hos de influenter, du har i kikkerten. På den måde kan du danne dig et løbende overblik og indtryk. Samtidig anbefaler vi, at du sætter tid af til at researche profiler, se stories osv. Det er tidskrævende, men absolut den bedste måde at skabe sig en velsonderet og opdateret indtryk af, hvad der rør sig i influencer-land. Du kan også overlade opgaven til en samarbejdspartner, som kan komme med et kvalificeret oplæg, der matcher dine behov.
#3 Lad dig ikke forblænde af antal Når vi skal afrapportere på en kampagne, er antal og mængde relevant. I forhold til selve udvælgelsen af de rette influenter er størst ikke nødvendigvis lig med bedst. Kig i stedet på målgruppesammensætningen og ikke mindst engagement rate. En mikro influent med en spot-on og dedikeret målgruppe kan sagtens være et langt bedre førstevalg end én stor fisk, der – set med din brandprofils øjne - ikke er andet end... stor. Mikro influenter kan ofte bryste sig med en højere troværdighed, fordi de ikke entrerer med mange (orkestrerede) samarbejder.
#4 Vær skarp i dit brief Nu skal vi i gang med kampagneplanlægningen. Lad os lige ridse op, at vi arbejder med to begreber og dermed også to ret forskellige discipliner nemlig både earned (ubetalt) og paid (betalt) influencer marketing. Og det er i øst og vest, hvad du kan og skal forvente af de to tilgange. Ved et ubetalt samarbejde, hvor du sender en gave, tilbyder en oplevelse eller andet, kan du ikke stille krav til noget som helst. Du kan håbe på, at dit produkt er så fedt og passer så godt til influenten, at de vælger at dele deres oplevelse. And that’s it. Derfor er punkt 1-3 hele humlen når det kommer til ubetalt samarbejde.
Er du i stedet der, hvor du gerne vil understøtte med et budget til en kampagne, så er fundamentet et helt, helt andet. Her kan du sætte rammer og stille krav. Vi anbefaler, at du er utrolig grundig i dit brief af influenten og sikrer, at intet er overladt til tilfældighederne, når det handler om formalia. Når det kommer til det kreative, er vi af en anden overbevisning. Mere om det senere.
Først og fremmest skal jeres KPI’er lægges fast, og disse eksempler ser nok ret bekendte ud fra andre sammenhænge:
· Ramme nye målgrupper
· Unikt og personligt content om dit brand
· Øget kendskab til dit brand, produkt, budskab osv.
· Konvertering – altså salg
· Øget troværdighed og direkte relation til dit brand
Én ting er sikker: Influenten vil gøre sit for at skabe en succesfuld kampagne, der lever op til dine målsætninger. Dit brief skal også rumme do’s and don’ts, kampagne links, timings, hashtags osv. Du kan finde mangle flere råd i vores tjekliste til det betalte samarbejde 👇
Og husk lige, at inden du rigtigt går i gang med din influencer kampagne, skal du sætte dig ind i markedsføringsloven på området og holde hånd i hanke med, hvad forbrugerombudsmanden siger.
#5 Vis influenten tillid Som sagt er vores overbevisning i forhold til styring og kontrol en ret anden, når det kommer til det kreative output. Vores erfaring er, at hvis matchet med influenceren er det rette, så er det også både relevant og trygt at tage en gensidig dialog om selve den kreative linje og helt ærligt: lade være med at blande sig for meget. Det kan være super at have en håndfuld idéer til influenten, men samtidig have respekt for, at personen kender sine følgere og sin kanal bedst. Hele idéen med at gå ad influencer marketing-vejen er at få en anden og mere personlig fortolkning af et kommercielt budskab. Der, hvor influencer samarbejdet bare ikke rigtig lige spiller, er ofte dem, der virker unaturlige, topstyrede og dermed ender med at være utroværdige og kommercielle.
Gå til det som et samarbejde, vær lydhør, og hav tillid. Har du ikke det, har du ikke valgt den rette samarbejdspartner. Og ja, selvfølgelig skal du have indholdet til godkendelse.
#6 Brug tid på debrief og afrapportering Med henvisning til det vigtige brief, er det ved afrapporteringen, du kan se, om din indsats har båret frugt. Et klart brief med klare målsætninger er lettere at afrapportere på og ikke mindst fyldt med info, der kan bruges til udformningen af din næste kampagne. Og kører du betalt samarbejde, skal du sikre dig, at du får adgang til influencerens egne data, så du kan se, hvordan indholdet har performet i målgruppen.
Nysgerrig på influencer marketing? Hvis du er interesseret i en snak om, hvorvidt influencer marketing er relevant for netop dit brand, så står vi klar til at hjælpe. Vi har erfaring med både tidsbestemte kampagner og længerevarende samarbejder, hvor vi hjælper anerkendte brands med planlægning, projektledelse og afrapportering af influencer marketing samarbejder. Vi styrer din kampagne med sikker hånd og altid i en effektiv og konstruktiv dialog med samarbejdspartnere på alle sider.
Vi håber, du kunne bruge de 6 gode råd til, hvordan man kaster sig i gang med influencer marketing. Hvis du har spørgsmål, står vi altid klar til at besvare dem, du kan kontakte os her.